
Det kan være svært at sige, hvordan en samværsordning bedst sammensættes. Det afgørende er barnets trivsel, og det bør altid være omdrejningspunktet for enhver samværsaftale.
Man kan enten vælge, at barnet skal have en forlænget weekend hos den ene og er resten af tiden hos den anden – eventuelt med en hverdagsaften i den modsatte uge af den uge, hvor weekendsamværet ligger, eller man kan dele tiden 50 / 50.
Om man skal vælge den ene eller den anden løsning afhænger af, hvad der er bedst for barnet. Overordnet set kan dog siges følgende:
Deleordning 50/50
En deleordning med 50 /50 stiller store krav til samarbejdet mellem forældrene, og vil blandt andet kræve følgende:
- At I kan samarbejde og er enige om, hvordan I vil opdrage barnet
- At I bor tæt på hinanden, så barnet kan komme i skole og se sine venner hos jer begge
- At barnet kan trives i en deleordning uden at få stress eller føle rodløshed
Hvis barnet ikke trives i en deleordning bør I overveje at ændre jeres samværsaftale. Også selv om det betyder, at barnet så ikke ser den ene af forældrene så meget.
Traditionel samværsordning
En samværsaftale hvor barnet bor mere ved den ene end den anden kan være en god idé når:
- Der er et særligt behov for at skabe ro og stabilitet i barnets liv, idet barnet har sine hverdagsrutiner primært det ene sted.
- Hvis I bor langt fra hinanden eller
- I har problemer med at samarbejde.
Er barnet ikke ret gammelt, vil det typisk være sådan, at samværsforælderen ser barnet i kort tid, men flere gange om ugen. Det er vigtigt for at barnet kan opbygge en relation til den samværsforælderen.
Enighed om samværsaftale
Hvis I sammen har lavet en aftale om, hvordan samværet skal foregå, kan vi hjælpe jer med at udarbejde en juridisk bindende aftale – en såkaldt samværsaftale. Vi kan således hjælpe jer med at lave en bindende samværsaftale uden, at I skal møde i Familierethuset. Det er vigtigt, at aftalen er juridisk bindende, så I har mulighed for at kræve aftalen opfyldt ved retten, hvis en af jer ikke udleverer til den anden.